Navigation

Besøgende

· Gæster online: : 1

· Brugere online: : 0

· Antal brugere: : 57
· Nyeste bruger: : jeffmccaffer

Log ind

Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke tilmeldt bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Replikboks

Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

Ingen replikker endnu.

Velkommen

Arbejdsløshedsklubben er dit uafhængige sociale netværk som jobsøgende. Her kan du tale med folk der står i den samme situation som dig eller få råd af folk der lige er kommet i arbejde. I kan udveksle erfaringer med alt lige fra jobsøgning, A-kasse regler, til generel opmuntring, det er kun jer der sætter grænserne . Så hold fanen høj med Arbejdsløshedsklubben.

Ledigheden stiger uhyggeligt meget

Fyringer og ansættelsesstopJeg var inden på DJØFs hjemmeside og her fandt jeg en meget trist statistik. DJØFs gennemsnitlige ledighed var i september måned steget med 94,2% fra den tilsvarende måned i 2008. Jeg var godt klar over, at det var vanskeligt at finde et nyt job. Men at billedet var så dystert, var jeg ikke klar over.

Det stagnerende arbejdsmarkedet er ikke mere venligt overfor dimittender. Den gennemsnitlige ledighed var i september på 612 ledige. Det er en stigning på 91,8% sammenlignet med sidste år. Og det bliver ikke bedre af, at tre ud af fire jobopslag kræver erfaring ud over uddannelse. Konkurrencesituationen er så hård at du med et godt CV – med mange år erfaring fra studiejobs, og den “rigtige uddannelse” stadig har det svært.

Jeg har talt med flere i mit netværk, som lige nu skriver speciale og der er ingen af dem, der har travlt med at blive færdig. Det er lidt et paradoks. Regeringen vil gerne presse de studerende til at færdiggøre deres uddannelser. Men som én sagde til mig: ”Skal jeg skynde mig, så jeg kan blive arbejdsløs?”. Jeg må sige, at jeg forstår ham. Man tager ikke en lang uddannelse, for at få dagpenge. Men brænder for at komme ud og afprøve de ting man har lært. Dimittenderne har den nyeste og mest opdaterede viden, så det er et stort problem hvis de bliver holdt udenfor arbejdsmarkedet.

Men igen, virksomhederne vil helst ansætte folk der har et netværk og måske kan trække kunder med. Det kan jeg godt forstå, men det er en meget kortsigtet strategi. Hvis de ikke lukker flere dimittender ind, vil de møde problemer på langsigt, og have svært ved at finde egnede kandidater i fremtiden. Der skal nyt bold til, der kan udfordre de gamle processer og tilføre ny viden. Så virksomhederne bliver nødt til at tage chancen og ansætte nyuddannede, der kan være med til at skabe fremtiden – kun at ansætte folk med lang erfaring, er simpelthen en alt for ensidig strategi.

Fyringer og ansættelsesstop - vi går en dyster fremtid i møde

Fyringer og ansættelsesstopSom jobsøgende vil du gerne i arbejde - så hurtigt som muligt. Men det kan være vanskeligt når den finansielle krise raser og fyringer kommer i hobetal. Berlingske business skriver i dag, at der kan blive uddelt mere end 100.000 ekstra fyresedler i år og næste år. Virksomhederne skal varsle fyringer og i de sidste to måneder er der blevet varslet næsten 10.000. Det skærper konkurrencen mellem de jobsøgende og gør det endnu mere vigtigt at differentiere sig.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen har 173 virksomheder varslet 9.535 fyringer i januar og februar. I samme periode sidste år var tallet på 1.723 personer i 28 virksomheder. Den finansielle krise har altså forplantet sig til arbejdsmarkedet - det er der vist heller ingen der sætter spørgsmålstegn ved. Rationalet er helt klart: når efterspørgslen falder påvirker det arbejdsløsheden. Den finansielle krise har gjort det svært for forbrugerne at få kreditter og friværdien styrt dykker. Derfor har de fleste en tendens til at holde på pengene. Vores menneskelige psyke er helt klar: når økonomien stopper op, gør vi det samme - holder igen og sparer op. Herigennem bliver det endnu mere vanskeligt for virksomhederne at få solgt deres varer og det skaber en forskærkende effekt. Prognosen er at det fortsætter langt ind i 2010 og det kan let resulterer i arbejdsløshedstal på 160.000-170.000 personer.

Så vi må desværre nok forberede os på, at konkurrencen kun intensiveres. Men selvom mange fyres og flere virksomheder har indført ansættelsesstop, handler det om ikke at miste modet - bliv ved med at søge, ringe og bruge dit netværk. For at undgå fyring bliver det helt afgørende at være omstillingsparat og vedblive med at opkvalificere sine evner. Hvis du ender som arbejdsløs skal du blive ved med udvikle dine kompetencer gennem kurser og uddannelse - du har ret til et kursus i din første ledighedsperiode, se http://www.svu.dk/.

Så se at komme i gang - du kan lige så godt udnytte muligheden!

Du kan finde artiklen som dette indlæg bygger på her: http://www.business.dk/article/20090325/okonomi/90325138/


Post en kommentar om en fyring du har oplevet eller hvordan du har søgt job hos drømmevirksomheden, der så kom tilbage med beskeden om ansættelsesstop

Introduktion af Arbejdsløshedsklubben

IntroduktionIdéen til klubben har Rasmus Troelsen og Anders G. Holvøe fået, der selv er jobsøgende. De har delt deres erfaringer som jobsøgende med læserne af business.dk, i deres web-TV indslag. De blev igennem dette arbejde opmærksom på, at der manglede et uafhængigt forum for de jobsøgende, som ikke var det lokale jobcenter eller din A-kasse. Men en klub for alle der har lyst til, at dele erfaringer og/eller holdninger til det at være jobsøgende – eller med andre ord et simpelt fællesskab ligesindede imellem.
Siden dannet på: 0.49 sekunder
25,927 Unikke besøg